Jeg har skrevet en uudgivet og unavngivet digtsamling bestående af 65 danske digte omhandlende mine oplevelser med barndomssvigt. Her er et par af dem.
Smerte og glæde
Du hader min glæde og nyder min smerte,
men du ønsker ikke at lindre den,
du tror smerten ikke handler om dig.
Du elsker kun min glæde, når du tager ejerskab af den:
”Se mit barn, se hvor god hun er, se hvor smuk hun er”.
Du kan ikke nyde glæden fordi den findes i mig,
du kan heller ikke forstå smerten,
selvom den opstod i dig.
Du sagde du elskede mig
Du piskede min nøgne krop,
og sagde, det var for sjov,
det var jo ingenting.
Jeg sagde av, men du blev ved imens du grinede,
for det var jo mig, der var skrøbelig,
tænk, at jeg ikke kunne klare en spøg,
tænk, at jeg sagde nej til din kærlighed.
For hvert et nej fra mine læber gjorde dig vred.
Du elskede mig og derfor ejede du mig,
og en der ejes må ikke sige nej.
Jeg prøver hvile
Jeg prøver at hvile
Jeg prøver at hvile, men min krop skriger i angst.
Jeg prøver at hvile, men musene skratter i væggene,
de sover aldrig
til sidst kravler de på mig og jeg får aldrig ro.
Jeg prøver at hvile, men hver en lyd sender chokbølger igennem min krop.
Jeg prøver at hvile, men noget lægger sig ovenpå mig og holder mig fast
Jeg prøver at hvile, men jeg ser skyggemænd der omringer min seng.
Jeg prøver at hvile, men din skingre stemme skærer igennem væggene.
Jeg prøver at hvile, men du siger det er tegn på sygdom.
Den eneste hvile jeg kender er flugt.
Men jeg kan ikke flygte væk herfra, så i stedet må jeg
flygte nedad,
igennem madrassen,
igennem gulvet,
gennem jorden,
ud i universet,
forsvinde væk,
overgive mig til overgrebet.
Perfektion
Perfektion er en illusion;
et blankt spejl jeg holder op foran mig,
her kan lyset give sit genskær,
og minde verden om at jeg er hel og ren,
men bag spejlet er mit selvhad;
de smadrede glasskår inde i mig,
og mig der forsøger at samle skårene i mine hænder.
For selvom jeg bløder for hvert et snitsår
så bliver jeg hel igen
– knækkede skår limet sammen –
men aldrig et perfekt spejl,
urørlig og urørt.
Jeg er knækket, blodig og beskidt,
men jeg elsker, at jeg er.
Matilde Rudolph 